Subjektivering – vi søger anerkendelse fra omgivelser, for at vide om livet er ok
Ontologisireng – finde meningen med livet fx igennem religion.
Potensering – vi søger spænding ”vi vil mærke at vi lever” fx ekstremsport, høje skihop, faldskærmsudspring osv. Her handler det om at mærke, at man lever i et forsøg på at undgå tomhed og usikkerhed. Magt over sit eget liv.
Retraditionalisering:
Vi er blevet for individuelle. Der opstår en søgen efter traditioner og fællesskab.
Det traditionelle samfund: 1850 landbrug og traditioner.
Det moderne samfund: 1850-1960 Industri, opblødning af traditioner.
Det senmoderne samfund: 1960 – Service, vidensamfund og aftraditionalisering.
Adskillelse af tid og rum: kontakt med mennesker rundt i hele verden og i hele døgnet. 24/7
Aftraditionalisering: personen er ikke styret af traditioner eller normer.
Ekspertsystem: omsorgsmedarbejdere, pædagoger, uddannet, man har tillid til dem.
Formbarhed: alt er muligt og kan formes af den enkelte.
Gruppestyret: socialkarakteren i det senmoderne samfund.
Individualisering: individet tilpasser sig sine omgivelser og spejler sig i omgivelserne. Træffer egne beslutninger.
Indrestyret: socialkarakteren i det sociale samfund, side 62.
Institutionaliseret individualisering: flere rettigheder, på plejehjemmet f.eks. kan selv vælge sin mad. S. 80.
Kernefamilien: familielivet, i det moderne samfund, mor, far og børn.
Kulturel frisættelse: begreb man bruger i det senmoderne samfund. Vi er frie af normerne og traditioner.
Ontologisering: Finde mening i livet.
Potensering: vi søger spænding ”vi vil mærke at vi lever” fx ekstremsport, høje skihop, faldskærmsudspring osv. Her handler det om at mærke, at man lever i et forsøg på at undgå tomhed og usikkerhed. Magt over sit eget liv.
Refleksivitet: genspejler os i samfundet og det handler om at vi har så mange valg som vi skal træffe.
Risikosamfund: menneskeskabte risici, fx atomvåben, atomkraftværk.
Samfundstyper: Det traditionelle samfund: landbrug og traditioner.
Det moderne samfund: industri, opblødning af traditioner.
Det senmoderne samfund: service, vidensamfund og aftraditionalisering.
Socialkarakter: personlighedstype. Myren (er i et stort ”hus”, tilpasser sig flokken) sneglen (har sit eget lille hus, kernefamilien) og kamæleon (gruppestyret, skifter ”farve”).
Social mobilitet: Man kan flytte sig socialt. Man behøver ikke at være det samme som sin far eller mor.
Socialt mønster: et udtryk fra det traditionelle samfund hvor lokalsamfundets normer, traditioner og værdier og religionen fastholdt datidens individer i bestemte sociale mønstrer.
Subjektivisering: vi vil gerne blive et subjekt (os selv) men for at blive det har vi brug for og afhængige af anerkendelse og bekræftelse fra andre mennesker.
Traditionstyret: Man er styret af lokalsamfundet, slægten og religionen. Forventningen var at normer, traditioner og værdier blev efterlevet.
Udlejring af sociale relationer: social opdragelse og omsorg rykker fra familien til intuitioner.
Urbanisering: bevægelsen fra land til by.
Valgbiografi: side 78.
Dine noter kan hjælpe mange!
Har du nogle gode noter liggende, som du gerne vil dele med dine medstuderende?
