Reflektere/refleksion ordforklaring

Subjektivering – vi søger anerkendelse fra omgivelser, for at vide om livet er ok

Ontologisireng – finde meningen med livet fx igennem religion.

Potensering – vi søger spænding ”vi vil mærke at vi lever” fx ekstremsport, høje skihop, faldskærmsudspring osv. Her handler det om at mærke, at man lever i et forsøg på at undgå tomhed og usikkerhed. Magt over sit eget liv.

Retraditionalisering:
Vi er blevet for individuelle. Der opstår en søgen efter traditioner og fællesskab.

Det traditionelle samfund: 1850 landbrug og traditioner.
Det moderne samfund: 1850-1960 Industri, opblødning af traditioner.
Det senmoderne samfund: 1960 – Service, vidensamfund og aftraditionalisering.

Adskillelse af tid og rum: kontakt med mennesker rundt i hele verden og i hele døgnet. 24/7

Aftraditionalisering: personen er ikke styret af traditioner eller normer.

Ekspertsystem: omsorgsmedarbejdere, pædagoger, uddannet, man har tillid til dem.

Formbarhed: alt er muligt og kan formes af den enkelte.

Gruppestyret: socialkarakteren i det senmoderne samfund.

Individualisering: individet tilpasser sig sine omgivelser og spejler sig i omgivelserne. Træffer egne beslutninger.

Indrestyret: socialkarakteren i det sociale samfund, side 62.

Institutionaliseret individualisering: flere rettigheder, på plejehjemmet f.eks. kan selv vælge sin mad. S. 80.

Kernefamilien: familielivet, i det moderne samfund, mor, far og børn.

Kulturel frisættelse: begreb man bruger i det senmoderne samfund. Vi er frie af normerne og traditioner.

Ontologisering: Finde mening i livet.

Potensering: vi søger spænding ”vi vil mærke at vi lever” fx ekstremsport, høje skihop, faldskærmsudspring osv. Her handler det om at mærke, at man lever i et forsøg på at undgå tomhed og usikkerhed. Magt over sit eget liv.

Refleksivitet: genspejler os i samfundet og det handler om at vi har så mange valg som vi skal træffe.

Risikosamfund: menneskeskabte risici, fx atomvåben, atomkraftværk.

Samfundstyper: Det traditionelle samfund: landbrug og traditioner.

Det moderne samfund: industri, opblødning af traditioner.

Det senmoderne samfund: service, vidensamfund og aftraditionalisering.

Socialkarakter: personlighedstype. Myren (er i et stort ”hus”, tilpasser sig flokken) sneglen (har sit eget lille hus, kernefamilien) og kamæleon (gruppestyret, skifter ”farve”).

Social mobilitet: Man kan flytte sig socialt. Man behøver ikke at være det samme som sin far eller mor.

Socialt mønster: et udtryk fra det traditionelle samfund hvor lokalsamfundets normer, traditioner og værdier og religionen fastholdt datidens individer i bestemte sociale mønstrer.

Subjektivisering: vi vil gerne blive et subjekt (os selv) men for at blive det har vi brug for og afhængige af anerkendelse og bekræftelse fra andre mennesker.

Traditionstyret: Man er styret af lokalsamfundet, slægten og religionen. Forventningen var at normer, traditioner og værdier blev efterlevet.

Udlejring af sociale relationer: social opdragelse og omsorg rykker fra familien til intuitioner.

Urbanisering: bevægelsen fra land til by.

Valgbiografi: side 78.