Miljø og klimapolitik

 

Det samfundsøkonomiske mål – Hensyn til miljøet
Målkonflikt, en målkonflikt er når to eller flere samfundsøkonomiske mål påvirker hinanden negativt.

Miljøpolitik – Anvendelse af økonomiske styringsmidler med henblik på at påvirke virksomhederes og husholdningers miljømæssige adfærd.

Et eksempel på miljøpolitik er f.eks. afgift på drikkevand, dette er hvis man har med henblik på at dæmpe forbruget af vand. Hvis hensigten i stedet er at opsuge købekraft eller for at få flere penge i statskassen så er det et finanspolitisk indgreb.

Der er mange måder at foretage miljøpolitiske indgreb på, for at få overblik kan de groft deles op i to typer:

• Administrative indgreb
  – Ved et administrativt indgreb så fastsætter man regler, standarder, forbud og udledningskvoter, f.eks. spildevand. Andre kvoter er f.eks. fiskekvoter hvor man må fange x antal kg af en fiskeart.
• Økonomiske instrumenter
  – Ved økonomiske instrumenter, så laver man miljøafgifter, staten giver tilskud
  – Hvis man laver et omsætteligt system så kan virksomheder handle kvoter med hinanden, man kan altså f.eks. købe kvoter af hinanden så man stadig kan få lov til at forurene mere.
  Dette er en samfundsmæssig optimal løsning og det er et marked som vi kender det.

 

Miljøproblemer kan f.eks. være:

• Lokalt som f.eks. os(røg) i Beijing
• Nationalt som f.eks. drikkevand
• Globalt, som i global opvarmning
• Forurening af verdenshavene

 

Problemer ved at føre miljøpolitik:

• Årsag og virkning
• Fordelingsvirkning
• Konkurrenceevne
• Grænseoverskridende

 

Global opvarmning:
Årsager til global opvarmning

• CO2 – i form af benzin i biler, kul i kraftværker eller afbrænding
• Landbruget bidrager også til festen i form af køers prutter
• Fældning af tropisk regnskov

 

Konsekvenser til global opvarmning

• Voldsommere vejr – Udsving i temperatur og nedbør, flere storme og orkaner, oversvømmelser, sult og mangel på drikkevand, klimaflygtninge.
• Stigende havvand – lavtliggende lande som Holland og Bangladesh vil blive oversvømmet, visse øsamfund vil forsvinde.
• Flere dyrearter vil uddø, dette gælder specielt dyrene på polerne.
• Danmarks klima vil nærme sig Sydfrankrigs – Varmere somre med mere nedbør, mildere vintre men med større mængder snefald i perioder.
• Store samfundsøkonomiske konsekvenser for verdenssamfundet.

 

Klimapolitik
– Ved klimapolitik forstås økonomiske indgreb, der forsøger at begrænse den forventede stigning i jordens middeltemperatur. Handler primært om at begrænse temperaturstigninger.

 

Klimapolitiske instrumenter:

• Afgift på CO2
• Afgifter på fossile brændstoffer
• Omsættelige CO2 kvoter

 

Co2-afgift:
– En afgift på CO2-udslip vil fordyre varer, som under produktionen har medført et stort CO2-udslip. Det vil tvinge producenterne, som har stort CO2-udslip, til at udnytte energien mere effektivt. Og det vil dreje forbrugernes efterspørgsel over på varer, som ikke forurener så meget, da disse nu er mere konkurrencedygtige.

En ulempe ved en afgift er dog, at man ikke helt præcist kan styre udslippet af CO2.

 

Afgifter på fossile brændstoffer:
– Forbrænding af fossile brændstoffer med henblik på el fremstilling, transport og opvarmning er de store skurke i den globale opvarmning. En mulighed er her at pålægge disse råvarer målrettede afgifter med henblik på direkte at mindske forbruget. Da en CO2-afgift i øvrigt også vil ramme netop disse varer, vil der her være tale om en form for dobbeltbeskatning. I disse afgifter kan man i øvrigt inddrage et ressourceaspekt. I Danmark opererer vi både med afgifter på fossilt brændstof (energiafgifter) samt CO2-afgift.

 

Omsættelige Co2-kvoter:
– Dette kan man sikre ved et system med omsættelige CO2-kvoter. Store forurenende virksomheder tildeles nogle kvoter, der angiver, hvor meget de må forurene med CO2. Samtidig tillader man, at virksomhederne køber og sælger disse kvoter til hinanden. De virksomheder, hvor det er dyrt at begrænse udslippet, vil købe kvoter til at dække deres udslip. Mens de virksomheder, som har lave omkostninger ved en reduktion, vil sælge deres kvoter og herefter selv gå i gang med at begrænse udslippet. På denne måde koncentreres indsatsen på de virksomheder, som har de laveste omkostninger, hvilket giver en samfundsøkonomisk gevinst.

Andre mere direkte klimapolitiske indgreb er følgende:

• Omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi
• Teknologiske forbedringer, energibesparelser

Fra statens side kan man i langt højere grad tilgodese den vedvarende energi. Støtte til etablering af vindmølleparker, tilskud til solvarme, solceller mv. er her oplagte muligheder.