Den kolde krig

Europa 1900: dominerende i verden.

Europa 1945: ødelagt og de har mistet den dominerende rolle

Frem til 1945, var det en multipolar verden → der er flere poler i verden, altså flere stormagter.

• Tyskland
• Frankrig
• Storbritannien
• Sovjetunionen (USSR)
• USA
• Japan

Efter 1945, frem til 1989/91, var det en bipolarverden → græsk og betyder to magter. Denne periode er den kolde krig, Her var der to supermagter → USA og USSR

Efter 1989/91 blev det en unipolar verden, hvor der kun var én supermagt, nemlig USA.

• I dag kan man tale om, at det er ved at blive en mere multipolar/bipolar verden, fordi der er flere af de europæiske lande, som er kommet frem i sædet. Her er der blandt andet tale om Tyskland, og uden for Europa ser man lande som Indien og Kina.

 

Udvalgte lande 1945:

USA:

Absolut stærkeste magt i verden.

Økonomiske (halvdelen af verdens BNP)

Militært (monopol på A-våben, største flåde og største flyvevåben)

 

Sovjetunionen:

Hårdt ramt af krigen – materielt og menneskeligt

Økonomisk genopbygning nødvendigt

Militært – verdens største hær

 

Storbritannien:

Økonomisk ruineret efter de 2 verdenskrige

Afhængig af støtte fra USA

Kolonierne ønsker selvstændighed

 

Frankrig:

Kun Storbritanniens insisteren gjorde Frankrig til sejrherre

Det nordlige Frankrig skal genopbygges (D-dag)

 

Kina:

Borgerkrig mellem KKP (kommunistpartiet) og Guomindang

 

TYSKLAND OG JAPAN ER DE ONDE I 1945 OG KOMMER DERFOR IKKE MED I FN

 

Tyskland:

Kapitulerer maj 1945

Ingen tysk regering

Landet deles/besættes af USA, USSR, Storbritannien og Frankrig.

 

Japan:

Kapitulerer august 1945 efter A-bombeangreb

USA besætter landet og gennemtvinger politiske og økonomiske reformer.

 

USA og Sovjetunionen under den kolde krig

1945-46: Modsætningerne mellem USA og USSR øges (Polen, Tyskland, Iran og Middelhavet)

USSR’s sikkerheds- og udenrigspolitik under den kolde krig 1947-1991

 

Karl Marx’s teori:

• den historiske udvikling var fastlagt
• klassekampen drev udviklingen frem.
• Ursamfund

Ingen ejendomsret

Alle lige

• Slavesamfundet

Ejendomsret kommer

Jord- og slaveejere vs. slaverne

• Det feudale samfund

Ejendomsret

Godsejere vs. fæstebønder

• Det kapitalistiske samfund

Privat ejendomsret

Virksomhedsejerne vs. arbejderne

• Det socialistiske samfund

Kollektiv ejendomsret

Alle er arbejdere

Yde efter evne

Nyde efter indsats = ulighed

• Det kommunistiske samfund

Kollektiv ejendomsret

Alle er arbejdere

Yde efter evne

Nyde efter behov = lighed

• USSR ønskede ingen direkte konfrontation med vestblokken (for dyrt fordi konflikterne ved krig er omkostningsfuldt, både økonomisk og menneskeliv), men man ville/skulle udnytte enhver situation, der opstår til at påvirke udviklingen i kommunistisk retning.

USA’s sikkerheds- og udenrigspolitik 1947 → 1991:

Inddæmningspolitik – de kommunistiske lande måtte ikke brede sig ud over grænserne i 1947. USA skulle forsvare og aktivt gribe ind overalt i verden.

Eksempler:

1. Trumandoktrinen: Borgerkrigen i Grækenland
   1. Kommunister (støttet af Jugoslavien) vs. nationalister/royalister/konservative (støttet af Storbritannien → Storbritannien må opgive → USA bedes overtage → USA giver 400 mio. $)
2. Marshallplanen: Europa er præget af sult og kaos. Kommunisterne står stærkt i Europa.
   1. USA inddæmningspolitik → massiv økonomisk hjælp til Europa 13 mia. $ (80% gaver, 20 % lån)
   2. USA’s modkrav: frihandel (OEEC)

→ Vesteuropa accepterer

→ Østeuropa takker nej pga. planøkonomi

1. Konsekvens: fik kolossal betydning for Vesteuropas genopbygning

→ stor økonomisk fremgang

→ bånd mellem USA og Vesteuropa

• Økonomisk (varer fra USA)
• Kulturelt (musik, tøj, forbrugsvarer)
• Militært (NATO 1949)

→ kommunismen på retur, dvs. succesrig inddæmningspolitik

1. USSR’s reaktion: Kominform stifter (kommunistisk informations bureau)

De europæiske kommunistpartier samles her under USSR’s ledelse.

DK’s sikkerhedspolitik:

1864 – 1948: neutralitet

• Efter 2. Verdenskrig ønskes fortsat neutralitet med hjælp fra FN

1949 →: DK vælger Vestblokken

• 1955 Vesttyskland
  • Danmark imod, men indgik et kompromis
    • Danmark ville sikre, at de danskere der boede i Sydslesvig kunne deltage i politik, og dermed få politisk indflydelse

Europæisk integration

• at samle forskellige elementer/lande til en enhed

 

Integrationsteorier:

1. Føderalisme

Mål:

• Europas forenede stater
• Fælles forfatning for EU (indeholder borgernes rettigheder og pligter, love og regler og magtkonstruktionen)
• Samlingen skal ske med fredelige midler

 

Antagelse:

• Befolkningen er positive
• Magthaverne er negative

 

Nøglebegreb:

• Subsidiaritetsprincippet = nærhedsprincippet
• Det betyder, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt

 

1. (Neo)funktionalisme

• Integration på ét område medfører integration på flere områder = ”spill-over-mekanismen”
• Kræver et overnationalt bureaukrati
• Magthaverne/eliten vender deres loyalitet fra det nationale til det internationale system

 

1. Intergovernmentalisme

• Europæisk integration
• Drives frem af nationalstaternes interesser
• Regeringens hovedsigte:
  • At sikre landets sikkerhed og udvikling
  • ”Nul-sums-politik”
    • Landene giver sig på nogle områder for at få noget andet

 

Integration i bredden: flere og flere lande optages i organisationen.

Integration i dybden: samarbejdet om stadig flere områder.

De overnationale institutioner:

 

Kommissionen:

• Repræsenterer EU
  • Initiativtager til direktiver/love

Rådet:

• Repræsenterer EU
• Landenes regeringer
  • Vedtager
  • Initiativtager til direktiver/love

Parlamentet:

• Repræsenterer EU
• Landenes regeringer
  • Vedtager
  • Stigende betydning
  • Deltager i beslutninger

Domstolen:

• EU-systemet
  • Tolker EU-lovene
  • Retter landene ind efter lovene, hvis ikke de overholder lovene

 

Udviklingen i USSR og Østeuropa

1924/45-1953: Josef Stalin (Stalin har haft magten mellem 1924-1953, vi arbejder bare kun med tiden efter krigen, derfor kommer de 1945 ind)

 

USSR:

• Totalitært diktatur: ensretning af borgerne → ”Det kommunistiske menneske”
• Midler:
  • Frygt: tortur, vilkårlige fængslinger og henrettelser
  • Kontrol over borgerne fra vugge til grav
  • Stærk persondyrkelse af Stalin

Østeuropa:

• De politiske ledere i de østeuropæiske lande var skolet/uddannet i kommunismen i Moskva

→ meget Stalin tro

• ”Den røde hær” forbliver i Østeuropa
• Sovjetisk sikkerhedszone

 

1953-1964: N. Khrusjtjov

 

USSR:

• Afstalinisering:
  • Opgør med Stalins politik
  • Afslører Stalins forbrydelser
  • Politiske fanger løslades
  • Stalin forsvinder fra det offentlige rum
    • Han bliver fjernet fra mausoleet
    • Byer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner bliver omdøbt
      • Stalingrad → Volgograd

 

Østeuropa:

 

• Juni 1953: DDR/Østberlin
  • Arbejderne demonstrerer og strejker
    • Slås ned af ”Den røde hær” dvs. massearrestationer og henrettelser
• 1956: Polen
  • Befolkningen protesterer mod styret
  • Udskiftning af ledelsen i partiet og stopper landbrugskollektiviseringen

→ Stabiliserer situationen i Polen

• 1956: Ungarn
  • Befolkningen gør oprør
    • Udskifter partiets ledelse
      • Samarbejder med ungarske oppositionsgrupper og dannede flerpartisregering, derefter erklærede de, at Ungarn ville trække sig (ud af Warszawa pagten) og sende sin hær ind, og den kom regulært i krig med ungarske oprørere og den ungarske hær.
        • 25.000 mennesker blev dræbt
        • 200.000 ungarere flygtede til Vesten
    • Tilbage til det gamle styre i Ungarn
• 1961: DDR – Berlinmuren bygges
  • ”Den antifascistiske beskyttelsesmur”
    • DDR havde længe ønsket denne mur. Nu gav USSR tilladelse.
• 1964-1982: L- Bresjnev
  • Opgør med Khrusjtjovs politik
    • Kritik af K’s økonomiske politik
    • Kritik af K’s udenrigspolitik (Berlin 1961 og Cubakrisen 1962)
  • Khrusjtjov bliver en ikke-person i USSR (han ”forsvinder” ligesom Stalin)
    • Forsøg på økonomisk og politisk stabilisering = systemet stivner
    • Indenrigspolitisk opstramning
      • Diskussion/kritik af samfundet er forbudt
  • En officiel sandhed: det bedste samfundssystem i verden
    • Men virksomhedsledere, administratorer og partifunktionærer indberettede fordrejede informationer til de centrale organer, der sidder og udarbejder 5-års planerne
      • Det vil sige, at det ikke er et korrekt billede af produktionen
  • Den private sandhed: virkeligheden
    • Varemangel → lange køer
    • Boligmangel
• Østeuropa: 1968: Tjekkoslovakiet
  • A. Dubcek nyvalgt kommunistisk leder
    • Ny politik: ”socialisme med et menneskelig ansigt”
      • Han vil tillade ytringsfrihed og en opposition
    • USSR kræver dette afskaffet
    • Tjekkoslovaktiet nægter
    • USSR, DDR, Polen og Ungarn invaderer Tjekkoslovakiet
      • Afsætter den kommunistiske ledelse og indsætter en Moskva-tro
• Brezjnev-doktrinen: socialistiske lande er ikke fuldt ud selvstændige – over dem står fællesskabet af socialistiske lande = USSR.

	Markedsøkonomi	Planøkonomi
Produktion, priser, lønninger	Udbud/efterspørgsel Fri konkurrence	Staten
Ejendomsret	Privat ejendomsret	Staten
Udenrigshandel	Virksomhedsejere/private	Staten
Fordele	Billige produkter Effektivisering Produktudvikling	Ingen konjunktursvingninger Ingen virksomhedslukninger Ingen fyrringer/arbejdsløshed (Konjunktursvingninger) (Virksomhedslukninger) (Fyrringer/arbejdsløshed)
Ulemper	Konjunktursvingninger Virksomhedslukninger Fyrringer/arbejdsløshed	Ingen overproduktion Ingen produktudvikling Ingen effektivisering (Billige produkter) (Effektivisering) (Produktudvikling)