Markedskommunikation noter

Kapitel 1 – Markedskommunikation

Markedskommunikationsformer:
Kommunikationsprocessen i den udvidede kommunikationsmodel:
AFSENDER – KANAL – BUDSKAB – AFKODNING – MODTAGER.
Direkte og indirekte modtagere.
– en simpel model for kommunikation
– støj i kommunikation
Integreret markedskommunikation:
Kommunikationsplatformen:
– faserne i kommunikationsplatformen
Integreret markedskommunikation: Koordineres til og sammen op i en højere enhed. De signalerer en værdi for det produkt, som de markedsføre.
Virksomhedens markedskommunikation hænger sammen.
Identitet, image, profil.
Eksempel // Redbull, biler der kører rundt, sponsoreing osv.
Sammenhængen mellem kommunikationsparametrene.
Få integeret folk i ens egen virksomhed. Content marketing, indholdsmarketing.

Kapitel 2 – Reklamens målsætninger og målgrupper

Kendskabsmål: Kunden skal kende til virksomheden. Det gør de måske via reklamer, annoncer, skilte osv. (nye parfumer fra et brand i en tv-reklame)
Præferencemål: Skabe en større preference for virksomheden eller produktet. Skaber et positivt eller unikt holdning, så de vælger dem.
Holdningsmål: De skal påvirke modtagerens opfattelse af virksomheden.
Imagemål: De skal påvirke virksomhedens image. Word to mouth.
Omsætningsmål: Målet er de forbrugeren skal købe produktet. Tilbudsaviser osv, det skal købes.
Non-profit mål: Ikke kommercielle kampagner, informationskampagner. Det skal ændre modtagerens adfærd.

Mål og modtagergruppe: Det er den gruppe virksomheden vil ramme, modtagergruppen er større. De er dem der videregiver information til målgruppen som er mere specifik og valgt.

Kapitel 3 – Positionering

Produktpositioneringsstrategier (MÆRKET NEUTRAL):
Specifikke produktegenskaber: Et mærke kan slå åpå, at det vasker helt hivdt, og at det kulørte tøj bliver mere klart i farverne.
Problemløsning eller behov: Mærkets indhold af enzymer gør, at ’’tøjet’’ næsten vasker sig selv, og der fx ikke kræves så høje varmegrader ved vask som ellers.
Andvendelsesituation: Mærket er særlig velegnet til maskinvask.
Brugerkategori: Mærket er skånsomt og slider derved mindre på tøjet. Det er derfor særligt velegnet til brugere med behov for hyppig vask.
Konkurrenter:  Flydende vaskemidler i forhold til vaskepulver.

Repositionering: Man har en position, men så vælger man at lave den om. Hvis Cola (det med julemanden), men måske vil have en ny modtagergruppe, og støtter Bingo. (NY MÅLGRUPPE)
AIDA-modellen (kommunikationsmodel):
Attention: Det er den her del, som fanger øjet. Det kan være et tekst eller et billede. (Dette er normalt placeret i øverste halvdel)
Interest: Dette er den del, som får læseren til at fastholde interessen.
Desire: Dette er den del, som får læseren til at ønske, at han havde produktet. Denne del består ofte af en masse postive ord om produkt, og hvad produktet kan.
Action: Dette er den del som får brugeren til at købe produktet. Denne del  indeholder ofte billeder af produktet og information, om hvor man kan købe produktet.

USP: Unique Selling Proposition (det unikke og det differentierede)
Eksempler: playstation, X box, Wii, Sony Erricsson
(specifikke produktegenskaber)

ISP: Ironic Selling Proposition
Eksempler: First Moon Part reklame,

ESP: Emotional Selling Proposition (det følelsesmæssige)
Eksempler: Red Barnet, WSPA, biler

Kapitel 4 – Branding

Man brandede sine køer, hvis ko er hvis ko.
Afsenderstyret : sociale medier, sikre sig at ramme målgruppen.
Modtagerstyret : ikke sikker på at ramme målgruppen.

Branded identitet
Moderselskab har forskellige brands –
fx- Pepsico laver :
Lays
Mountain Dew/Pepsi
Ulempe; Dyr markedsføring, og folk kender kun mærket, men ikke selve producenten.
Fordele; Godt for et brand, men dårligt for et andet.

Støttende brand identitet
’Støttende familie’ af forskellige mærker, der hvor forbrugere ved at de er i familie.
Fx Folkswagen ejer Audi, Seat, Skoda, Lamborghini. (Folkswagen er hovedgruppen, alle behov kan dækkes, målgruppen er bred, alle bliver ramt, (det er også en fordel).
Fordele; At de lægger sig op af hinandens goodwill. De låner troværdighed af hinanden (etos).
Ulemper;

Monolitisk branding
Ensartet branding, ligegyldigt hvor mange produkter der er, gør man det på en måde. Det går i gemmen flere gange, de brander det hele tiden med deres logo. ( Så Folkwagen er bestemt ikke monolitisk )
Lego er monolitisk, det er igen det samme hel vejen igemmen.
Fordele; Billigere/nem markedsføring, den er effektiv, troværdig, ensartet og genkendelighed. Meget simpelt.
Ulemper; Hvis et af deres produkter er langt ude, så er hele virksomheden det.

Co branding
De udnytter hinandens potentiale og styrker. PISSE SMART
Fx Lego og Shell’s samarbejde. Lego gav Shell fribilleter til Legoland hvis de fx tankede for over 500 kr.
Fordele; Det giver meget omtale og måske mere salg til begge virksomheder. Det giver meget opmærksomhed til begge parter. De er to monolitiske brands som opbygger et støttende brand, da de har lavet en campagne sammen også selvom de ikke rigtig har noget med hinanden at gøre.
Ulemper; Hvis den ene virksomhed for dårlig omtale, så kan det smitte af på den anden.

Coporate Branding:
Coporate Branding handler i det hele om at gøre virksomheden til en mærkevare.
Coporate Branding handler i stigende grad også om at gøre virksomheden til en politisk virksomhed.
Vinderne er de virksomheder, som kommunikerer brands.

Verbale genoprettelsesstrategier
1. Benægtelse
2. Reducere

Storytelling:
Et stærkt brand bygger på klare værdier. Og klare værdier formidles i let forståelig sprog i historier. Alle forstår værdierne i en historie.En sund og rask virksomhed, har en god storetelling.
Bruges gemmen reklame, så de kan vise deres virksomhed, man bruger det til at brande sin firma.

Kapitel 5 – Kommunikationsparametre

Reklame
Public Relations, PR
Sales Promotion
Sponsorering
Personligt Salg
Direct Marketing

Sales promotion
Trade promotion: Her er det sales promotion aktiviteter rettet mod forhandlere og sælgere. Her er formålet at producenten eller importøren ønsker, at forhandler og sælger skal yde en ekstra indsats for at sølge netop deres produktprogram. Desuden vil et tilrettelagt trade promotion program ofte medføre, at producentens produkt opnår en fordelagtig placering i butikkerne.
Af trade promotion aktiviteter kan bl.a nævnes:
-markedføringstilskud (hyldepenge, annoncetilskud osv),
-butiksmateriale (skiltemateriale, vareprøver osv),
-konkurrencer med kontanter eller gaver som præmie, eller med mulighed for at blive udpeget til fx månedens forhandler
-kurser og konferencer for sælgere, forhandlere, og disses personale. Disse afholdes ofte i smukke omgivelser med ALT betalt.
Consumer promotion: Sales promotion aktiviteter, som producent eller importør af en mærkevare retter direkte imod forbrugerene benævnes consumer promotion. De er aktiviteter som retter sig direkte mod forbrugeren.
De omfatter blandet meget andet disse aktiviteter: præmiekonkurrencer MATAS, rabatkuponer og sampak (fx sixpakc sodavand/øl, samlemærker i pakningerne NETTO, og events.
Præmiekonkurencer og rabatkuponer skal ifølge markedsføringsloven opfylde bestemte regler. Samlemærker har en særlg høj værdi når disse anvendes ved markedsføring af produkter til børn – fx legetøj, slik og morgenmadsprodukter.
Events er ret forskellige aktiviteter, som en virksomhed iværksætter ved nogle bestemte lejligheder. Det kan fx være i anledning af J-dag på et diskotek eller værthus.
Stærke brand kan også understøttes af, at forbrugerene kan købe merchandise (forskeliige produkter med logoet på). Det kan fx være til Justin Bieber koncert, hvor alle fansene køber trøjer, caps, keychains osv.

Kapitel 6 – Journalistik

Kommercielle nyheder:
-En nyhed skal have en nyhedsværdi i branchen og overfor kunderne
-En nyhed skal have en vis opsigtsvækkende produktværdi i branchen og overfor kundern
-En nyhed skal have en vis grad af troværdighed

Layoutet og nyhedstrekanten:
Niveau 1 // overblikket: Kombination af tekst, billeder og illustrationer. Opbygningen giver et blikfang. Mange journalister laver ofte en faktaboks, somder let og overskueligt giver de vigtigeste fakta om nyheden og som kan have betydning for resten af artiklen.
Niveau 2 // tekstkroppen: Den består af en rubrik (overskrift), samt en manchet, der i kort fom resumerer artiklen. Iver rubrikken kan der være en trompet, der placerer artiklenm i en emnekategori. Brødteksten er selve spalteteksten, der jævnligt afbrydes af en mellemrubrik, der angiver næste afsnits indhold. Tekstkroppen er sådan opstillet, at man kan nøjes med manchet, rubrikken og billedillustrationer, hvis man blot vil danne sig et overblik.
Niveau 3 // nyhedstrekanten: her har læseren nu besluttet sig for at læse artiklen fra begyndelsen til slutningen. Tekstens indholdsmæssige opbygning vil typisk være; nyhedernes konklusion og begivenhedens slutpunkt er placeret først. Forudsætninger, forklaringer og uddybninger følger efter.
Arkiv- og reportagebilleder
Billedmaterialet er en vital del af en artikel. Der findes de to typer som er; arkivbilledet og reportagebilledet.

Man er nød til at stille følgende spørgsmål i en dialog osv:
Hvem drejer det sig om?
Hvad drejer det sig om?
Hvor har nyheden fundet sted?
Hvornår skete det?

Kapitel 7 – Sponsering

Traditionel sponsorering
Sponsorer har benyttet sponsorering til at skabe og vedligeholde kendskab til virksomheden eller brandet, og understøtte et positivt image. Sponsering udgør for mange virksomheden en stigende andel af markedsføringsbudgettet. Det ses især inden for områder som: sport og kultur, men også humanitære og grønne organisationer.
Sportssponsorering: det bruges primørt til at opbygge og vedligeholde et kendskab til virksomheden eller dens brands. Denne form udgør 2/3 af de samlede sponsorbudgetter, mens kulturelle og sociale sponsorater udgør 1/3.
Sociale sponsorater: det er indenfor hunanitære og grønne organisationer, som plejer sit image og skaber goodwill.
Kultursponsorering: dækker et bredt rum af kulurelle aktiviteter.Inden for kultur kan den sponsorede være en person (kendt, Justin Bieber), en gruppe af personer (kunstergruppe, One Direction), eller en organisation fx Muskelsvindfonden som har Tuborg som hovedsponse i forbindelse med Grøn Koncert.
Muligheder i forbindelse med sponsorat
Ulemper og risici (risiko) ved sponsorering
Ny tilgang til sponsorering

Kapitel 8 – Direct marketing

Direct marketing er aktiviteter en virksomhed benytter med henblik på  salg af produkter og serviceydelser. Indsatsen er direkte rettet mod en målgruppe og kan bygge på en række forskellige værktøjer. Det kan være direkte salg, direct mail, uadresserede forsendelser, telemarketing, kuponhæfter og postordre samt tv-shop.
Det behøver ikke være ens for alle, men man kan skræddersy for hver en enkelt forbruger.
Direct mail: Det kan forekomme både som mail, og som et fysisk brev. Det er adresserede udsendelser, som det handler om her.
Uadresserede udsendelser: Fx tryksager til hustande og virksomheder og tryksager med responsmulighed, der uddeles i butikker og på udstillinger. Som regel har de uadresserede forsendelser mindre effekt end adresserede udsendelser. De uadresserede forsendelser vil sjældent virke særlig personlige. Kuponannoncer dækker over annoncer i dagblade, magasiner, firmablade, og lignede, hvor annoncen er forsynet med en opfordring til svar – et svarskema – samt egentlige kuponhæfter.
Telemarketing: Det dækker over udgående og indgående telefonmarketing. Det anvendes med fordel som opfølgning på fx et salgsbrev. Dette øger sædsanligvis responsproducenten betydeligt, da de har dem direkte. Telemarketing kan også anvendes spm salgsværktøj, der står alene. I DK sker det ofte i forbindelse med salg af avisabonnementer. I nogle tilfølde kan formålet med telemarketing være at booke et møde. Telemarketingbureauerne repræsenterer forskellige firmaer, der køber ydelserne.
Kuponhæfter og postordre: Det er også meget udbredt. En række forskellige udbydere på det danske markeder tilbyder annoncører plads i kuponhøfter, der husstandomdeles. Her tilbydes alt fra medlemskaber at børnebogklubber til erotiske film. Der kan gives en række forskellige bud på hvorfor forbruger køber pr. Postordre. En del finder det bekvemt, måske fordelagtigt at kunne indsamle og studere kataloger og tilbud hjemme. Mange føler sig tiltrukket af det ofte lave prisniveau, og ikke sjældent ses formuleringer som særttilbud og lignende. Anonymiteten er givetvis også en forklaring.
De får tit konkurrence fra internetbasserede kuponhæfter osv.
Tv-shop: Det findes både i en offline form, som reklamerer på tv-kanaler, og i en online form, som hjemmesider på internettet. I tv vil det være som tv-reklame med oplysning om ordretelefonnummer eller henvisning til hjemmesiden, der benyttes.

Kapitel 9 – Reklamepsykologi

Dette kapitel handler om hvordan vi som modtagere opfatter en reklames budskab.

Perceptionspsykologi:

Perceptionsanalysen
Assimilativ erkendelse: Tilpasning af oplevelse ud fra eksisterende skemaer. Det passer bare til det jeg ved i forvejen. ( Hvis man har fordomme, også man får dem opfyldt ).
Akkomodativ: Forandring af skemaer eller en erkendelse af, at de ikke kan indeholde iagttagne omverdensforhold.
Det er jo det der sker, ’’Den fucker med mit hoved’’ citat af Ahmed. Det pirrer publikum, vi skal ha orden og system i vores hovedet, orden i sine systemer.
Gestaltpsykologi:
Den reflektoriske tankeproces, der foregår i hjernen, har en positiv indflydelse på hukommelsen.
Helhed er det centrale i gestaltbegrebet. Det er en psykologisk retning, hvor man lægger vægt på menneskets tilbøjeligged til at organisere sanseoplevelser til et hele.
Personlighedsteori:
Det er en sammenhængende teori som består af om hvordan personligheden er dannet og sammensat.
Semiotik: Studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og lagring af betydning ved hjælp af tegn, ikke og alene i tegn og skrift, men også ikke-sprogligt. Semiotisk aktivitet er en forudsætning for opretholdelse af liv og foregår både som informationsprocesser i kroppen og som en aflæsning af omverdenens tegn.
^{Den går tilbage til antikken og har primært de 5 hovedkilder: I græsk medicin Fx hos Hippokrates og Galenos var semiostisk læren om sygdomstegnene ( idag nævnt som symptomatologi). Semiotikkens oprindelse i medicin understreger, at semiotik også omhandler tegnfortolkning uden menneskelig afsender.}
Tegn = udtryk +indhold (begge dele refererer til fælles opfattelse af hest der går ude på marken) . Det skaber en reference. Et ikon (indhold).

Konnotationer: Er værdier vi tillægger (associationer)
Denotationer: En med betydning

Neuromarketing:
Neuromarketing anvender teknikker fra den medicinske verden som fx fukctional Magnetic Resonance Imaging (MRI) til at studere en hjernes respons på markedsføringsmæssige stimuli. (Fx, de tjekker hvilke områder i hjernen folk tænker på når de ser en Gucci taske). MRI scannere måler hvilke dele af hjerne der påvirkes når forbrugeren ser et produkt.
Man undersøger hvad folk reagerer på også laver man en reklamme derefter.

Hvad er bestemmende for vores købsbeslutning?
Der er tidligere blevet lavet en MRI-scanning og her har de fundet ud af, at mennesker føler mere end de tænker. Så følelser er hermed en afgørende faktor når, at der skal tages en beslutning.
Redegør for den tredelte hjerne.
Den nye hjerne:
Den bearbejder rationelle data ind i tre afskilte dele, som har forskellige strukturer og forskellige funktioner, men som kommunikerer indbyrdes med hinanden. (Virksomheder bør tænke det ind i kommunikationen)
Mellemhjernen:
Den producerer følelser og velbefindende og deler også disse resultater med de øvrige to hjerner.
Den gamle hjerne:
Den tager beslutningen. Den tager input fra de øvrige to hjerne med i sine vurderinger, men er domineret af millioner af års fokusering  på overlevelse.
Hvilket komminikationsmål er irrelevant i forhold til neuromarketing?
Gøre brug af: imagemål.
Ikke gøre brug af: omsætningsmål(den taler ik til nogen følelser)
Hvilke seks stimuli kan påvirke ’Den gamle hjerne’.
Det kan:
-Selvcentreing (personens eget velbefindende og overlevelse)
-Kontrast (forskel mellem valgmuligheder og tydelige modsætninger.
-Håndgribelighed (enkle, letfattelige og konkrete budskab, fx åbent 24/7, 50% mere)
-Begyndelse og slutning (kort hukommelse, tendens til at bliver overhørt eller overset)
-Visuel (billeder fortæller mere end mange ord, identificere før den kan handle)
-Følelse (emotionelle reaktioner skaber kemisk effekt, hvis noget ik har medført en følelse, vil den glemmes)
Hvad er neuromarketing? To og to, udarbejd en definition.
Det er hvordan hjernen fungerer når vi skal lave handle.Først undersøger vi hvordan hjernen reagerer på vores produkter, og dernæst målretter vi reklamen for de dele af hjernen som bliver påvirket.

Kapitel 10 – Reklameanalyse

Konventionelle reklame
Det er hvordan man kan anvende teknikker og teorier til at skabe gode pg gemmentænkte reklamer, selv om det også er interessent at betragte og analyserer, hvad andre allerede har skabt. Det er vigtig at forstå reklamens indhold og form, de hensigter afsenderen har med reklamen.

Bevidst eller ubevidst – i udeformning af et budskab.
– Budskabsindhold og –i udformning
– Analyse af illustrationer
– Reklameanalyse af Sorbits-reklame

Humorbegrebet:
Når der er noget der ikke hænger sammen, når der er hul i verden.

Teorier
– Overlegenhedsteorien – griner på andres bekostning, minioritet, race, seksualitet, religion  (pisse dårlige i x-factor, sjov på andres bekostninger)
– Forløsningsteorien – tabu, sex manier, sygdom, handicap, religion, (sjov på egen bekostning)
– Uoverensstemmelse – Det er perceptionsanalysen, akkomodativ (det fucker med min hjerne, med systemet, der er huller)

Den primære(hvad produktet gør) og sekundær(hvad man får med udover) i brugsværdi.

Kapitel 11 – Oplevelsesbaseret kommunikation – desværre ingen noter
Kapitel 12 – Juridiske og etiske retningslinjer for markskommunikationen – desværre ingen noter
Kapitel 13 – Reklamemidler og -medier – desværre ingen noter

Kapitel 14 – Sociale Medier

People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend – Mark Zuckerberg // Facebook.
Det er stor del af virksomheders måde at promovere sig på, man skaber nemlig sociale kendskaber online, hvilket er rigtig smart for så går det hurtigt.
Push-medie: Et medie som skubber information ud til alle læsere og forbrugere.
Pull-medie: At forbrugere trækker information ud fra mediet.
Internettet:
Kommunikationsprocesser:
Hjemmesider: Hjemmesider kan fungere på tre niveuar svarende til de tre beskrevne modeller for kommunikation.
1. stadie – hjemmesider, broadcastingstadiet
2. stadie – hjemmesider, database- og formularstadiet
3. stadie – hjemmesider, personaliseringsstadiet

Det 1. niveau går ud på, at en virksomhed formidler det samme budskab til alle modtagere. Fx at en virksomhed skanner sit produktkatalog ind og lægger det på hjemmesiden. Det går ud på at være omfattende præsentationsmateriale i form af fotos, filmklip og musik. Det centrale her er, at man ser kommunikationen som envejs. Ved at bruge internetteknologien lidt mere avanceret, kan virksomheden rette forskellige budskaber mod forskellige modtagere.
Det 2. niveau Her omfatter det store mængder informationer og produkttilbud. Virksomheden ønsker her at kunderne selv indtaster information også har alle svar på deres database.
En database kan således indeholde både forholdsvis simple og forholdsvis komplekse data. Simple data kunne i den sammenhæng opfattes som et varekatalog med en prisliste, mens mere kompleske data kunne komme til udtryk som fx en hjælpemanual til et softwareprogram. I marketingsammenhængende
Det 3. niveau Kunden kan svare direkte på virksomhedens henvendelse og virksomheden kan derefter give feedback tilbage direkte.
Trafikskabere: Selv om hjemmesiden i sig selv er vellykket, er det helt afgørende at målgruppen finder frem til den. Man taler i den forbindelse om trafikskabere, der opfordrer kuden til at besøge virksomhedens hjemme.
Online trafikskabere: Søgemaskiner(google), Links, Word of Mouse (henviser til den virale effekt, når brugere bruger musen), information og reklame i en e-mail, bannerreklamer, links.
Off-line trafikskabere: Word of Mouth, artikler i aviser og blade (PR), annoncer, varekataloger og kuponhæfter, hunsstandsomdelte reklamer, outdoor reklamer.
Der er virkelig mange virksomheder som bruger trafikskabere, da det er en god måde og sprede sit budskab. Trafikskaberne integreres i det samlede mediemiks.
Viral markedsføring: Det går ud på at forbrugere videreformidler virksomhedens budskab til andre forbrugere. Det handler om at udnytte sociale netværk til at sprede budskabet i en selvforstærkende proces. Viralt marketing og viral markedsføring referer, der udnytter eksisterende sociale netværk til at sprede et budskab.
Mobile applikationer:
Det siges at mobilen er et interessent medie. Det giver en god mulighed for lokationsbaseret markedsføring, hvor brugeren modtager forskellige budskaber afhængig af, hvor man befinder sig geografisk. Mobile applikationer har gjort det nemt for mange virksomheder osv. Der er flere og flere handelssvirksomheder og servicevirksomheder som benytter sig af og have en app. Tinder er et socialt medie, hvor at man kan ’like’ hinandens billeder og skabe kontakt.
Eksempler på sociale medier:
– Facebook og twitter
– YouTube
– Blogs
– Søgemaskiner (Google)
– Flickr og Tumblr osv.

Reference/Intertekstualitet:
Når man taler om intertekstualitet eller intertekstuel reference, når et værk referer til et andet. Der er intertekstualitet når fx en film citerer fra en anden film, bruger figurer fra en anden film eller ironiserer over en kendt scene fra en klassiker. ’Inter’ er Latin og betyder ’mellem’.

Kapitel 15 – Medieplanlægning og budgettering

Hvad er forskellen op et medies oplag og et medies læsertal?
Oplag er hvor mange eksemplarer, som er trykt og læsertal er dem der læser artiklen.
Hvad forståes ved et medies struktur?
Det er en demogratisk beskrivelse af hvem der benytter mediet. Med andre ord en læserprofil.
Hvad er dobbeltdækning?
Når en læser ser samme annonce i to forskellige medier.
Hvad er nettodækning?
Bruttodækning-dobbeltdækning=nettodækning.
Antal personer der ser reklamen præcist.
Hvad er TRP?
Target Rating Point. 1 TRP angiver hvad det koster at påvirke 1% af en udvalgt målgruppe.
Hvad er kontaktprisen?
Indrykningsprisen*1000/antal læsere
Hvilke forhold skal der tages stilling til vedrørende layout?
Budskab, støj, farvemuligheder, indbinding, papirvalg(kvalitet osv)
Nævn et eksempel på støj?
Det er så man ikke får set budskabet i reklamen, eller der måske er en joke der overdøver det. Det kan også være noget hjemmet, mobilen, ens familie, musik osv.
Opinionsleder for et brand, en kendt – Micheal Jackson for Pepsi.
Hvad er D-dag?
Delievery day! Deadline day! Det er kampagnestarten.
Nævn omkostninger i forbindelse med en kommunikationskampagne?
Produktionsomkostninger og visning.
Kapitel 16 – Kontrol af kommunikationsindsatsen
En systematisk kontrollet kommunikationsindsats kan give en række nytte informationer, som kan anvendes ved udarbejdelse af reklamenm dels som erfaringsmateriale til senere brug.
Effektivitetskontrollen: Den har til formål at kortlæge, hvilken virkning, kommunikationen har på modtageren. Effekten kan være kvalitativ og have påvirket målgruppens holdninger, købsadførd, vaner osv. Derudover kan effekten være kvantitativ, fx i form af en stigning i virksomhedens afsætning eller markedsandel som følge af reklameindsatsten. En effektivitetskontrol kan give virksomheden et indtryk af, dels om reklamebudskabet er velvalgt dels om medievalget er hensigtsmæssigt.
Rentabillitetskontrollen: Den skal kortlægge, om en konkret kampagne har øget virksomhedens indtjening inden for en fastsat periode. Merdækningsbidrag som følge af en kampagne vil være centralt nøgletal i denne sammenhæng og bør sammenholdes med de samlede udgifter til kampagnen. En kvantitativ effektivitetskontrol udgør et vigtig input til rentabillitetskontrollen, idet en kampagnes effekt skal måles, før rentabilliteten kan beregnes.
Proceskontrol: Udover rentabillitetskontrol og effektivitetskontrol bør der foretages en kontrol af kampagnes praktiske forløb. Denne kontrol omfatter bl.a.:
– En sammenligning af de faktiske omkostninger med de budgetterede
– Om den opstillede tidsplan, herunder de opstillede deadlines, er overholdt
– Er alle de bestilte opgaver blevet udført-indrykning af reklamer i rette tid, rette medie og på rette sted i medierne.
Effektmålinger
Attention: Test af kampagnens opmærksomhedsværdi – denne afhænger af reklamens udformning og medievalg.
Interest: Hér testes, om forbrugeresen tiltrækkes af budskabsindholdet – hvor mange, der stadig hænger ved og husker budskabet.
Desire: Test af, om reklamen har påvirket forbrugeresns holdning til produktet eller virksomheden.
Action: Måling af konkret respons: køb, adfærdsændring, osv.

Kapitel 17 – Informations- og oplysningskampagner

Informations- og oplysnings- kampagners kendetegn:
Kommunikationsarbejdet har også en central betydning for de fleste ikke-kommercielle virksomheder og organisationer, og der er mange lighedspunkter mellem de kommercielle og ikke-kommercielle kampagner.
Det drejer sig ofte om organisationer eller myndigheder som vil gøre opmærksom på en bestemt sag eller målgruppe og få dem til at ændre deres vaner eller adfærd. Det gælder også ved kommercielle kampagner, men ved ikke-kommercielle kampagner får man som modydelse ikke et produkt eller en serviceydelse, og det er heri forskellen ligger. Det er kan være betydeligt sværere, når modydelsen blot er en samvittighed. Der kan opstå problemer når de skal finde vejen til løsningen af problemet og få folk til at ændre deres adfærd og vaner, hvis ikke alle gør det samtidig.
Kommunikationsarbejdets platform:
Når man skal fremføre en kampagne er man nød til at udarbejde en plan til hvordan, at den her kampagne skal komme ud til målgruppen.
_{Kommunikations platform}

1. Man er nød til og få en klar indsigt i og forståelse af den kommunikative opgave, som skal løses og man skal gøre op med om information er den bedste måde at løse konfliktet på. Det er ikke altifd at information kan få målgruppen til og ændre adfærd. Nogle gange skal der stærke midler til som bøder eller afgifter. Udgangspunktet er bare en grundig foranalyse. Den kan være med til at belyse et problem bedre og måske få afsenderen til at forstå og sætte sig ind i modtagerens tankegang. I foranalysen indentificeres organisationen eller virksomhedens baggrund og identitet.
2. Evnen til at kunne overtale en modtager, skal man i denne fase gøre sig strategiske beslutninger.Man gør status over organisationens nuværende situation.
   Inden man gør sig tanker om hvilket budskab der skal kommunikeres ud, skal man med udgangspunkt i idégrundlaget beskrive kampagnes mål. Hvis der ikke opstilles nogle velovervejde mål, risikeres der at fejle.
3. Jo mere nøjagtig beskrivelsen er af målgrupppen, jo nemmere bliver det at skræddersy kommunikationen til de enkelte målgrupper. Budskabet skal være målrettet og ramme målgruppen, så de forstår det. Hvis man har en målgruppe, kan man udarbejde en målgruppeprofil. Disse informationer fra målgruppeprofilen, kan iddrages i reklamen indhold og udformning.
4. Her er det om hvor stort behov modtagerne har for information og hvor relevant de opfatter informationen. Det betyder hvordan, at informationen skal kommunikeres ud på.
5. Hvad skal der siges og hvordan skal det siges? Uden at det støder nogle, er relevent, osv. SÅ alle kan forstå det! Budskabsinholdet skal bygge på den viden som kom frem i fase 1 og 2. Det er bare hvordan de skal få en reklame eler kampagne til og se ud. Fx Spritkørsel, eller for fyrværkeri eller sygdomme, økologi, osv.
6. Udgangspunktet for et korrekt medievalg er en nærmere analyse af målgruppens medievaner. Tidspunktet for lancheringen af kampagnes i medierne er også utrolig vigtig for effektiviteten af kampagnen. Spritkampagner lancheres typisk ved juletid- eller i sommerperioden. En god idé er at udnytte pressemedvind. Der udarbejdes herefter en tidsplan af indryking af kampagnerne.
7. I denne fase skal kampagnes regnskab opstille, med hensyn til deres budget, overskud, omkostninger, fortjeneste, provision osv.
8. Her skal man tage en grundig effektvurdering af resultatet. Alt det med effektmåling osv.