Internationale organisationer

WTO står for World Trade Organisation og har til formål at mindske anvendelsen af handelshindringer i verdenshandelen. WTO blev startet den 1. Januar 1995 som afløser for GATT aftalen.

GATT
(General Agreement on Tariffs and Trade)
Underskrevet af 23 lande i 1947 for at fremme en friere verdenshandel, gennem fjernelsen af handelshindringer. Aftalerne resulterede i dannelsen af den internationale valutafond (IMF) og verdensbanken. Initiativtageren var FN.

WTOs spilleregler for verdenshandelen
Her fremgår de centrale retningslinjer for den globale handel, som WTOs medlemslande skal leve op til:

Mestbegunstigelsesprincippet: Den mest grundlæggende regel i systemet. Hvis et land nedsætter tolden på et andet lands varer (dvs. Begunstiger dette land), skal toldnedsættelsen også gælde for alle andre lande. Alle skal behandles ens.

Nationalbehandling: Et land skal behandle udenlandske varer på lige fod med de indenlandske, hvad angår afgifter, miljøregler mv.
Et land skal f.eks. have samme miljøkrav til udenlandske varer som landets egne varer.

Gennemsigtighed: Siden GATT’s oprettelse har det været en hovedmålsætning at gøre til til den eneste tilladte importbeskyttelse. Told er en ret synlig handelshindring, der umiddelbart kan konstateres og måles i modsætningen til f.eks. kvoter, handelshindringer, statsstøtte mm.

Gensidighed: Hvis et land sænker sine toldsatser over for et andet land, kan det forventes, at modparten gør det samme som en slags tak for sidst.

Sikkerhedsventil: I visse situationer tillader man, at et land midlertidigt hæver toldsatserne, eksempelvis betalingsbalancen er i akutte vanskeligheder. Det er også tilladt at beskytte et erhverv, der er i akut nød.

Gengæld: Det er tilladt at hæve tolden på en importvare, hvis den i eksportlandet er produceret med statsstøtte (udligningstold).

Statsstøtte: Statsstøtte er ikke tilladt, hvis den direkte er rettet mod et eksporterhverv. Omvendt tillader man statsstøtte så længe, den har en generel form, der også tilgodeser hjemmemarkedserhverv.

Frihandelsområder/ toldunioner: Dannelse af et frihandelsområde er egentlig i strid med WTO-reglerne,  fordi landene jo så fjerner tolden over for hinanden, men ikke over for resten af verden (gælder også toldunionen). Det tillades dog alligevel da man ser dem som et skridt på vejen til en friere verdenshandel. Der er dog regler om at det bl.a. kun må være koncentreret rent geografisk, tolden skal helt fjernes, og toldmuren udadtil må ikke være højere end før toldunionen blev dannet.

GSP (Den Generelle Toldpræference): I-lande må godt sænke tolden på u-landenes varer, uden at de skal gøre gengæld. Netop for at støtte deres eksport.

Den organisatoriske struktur

WTO består af 155 lande, den øverste besluttende myndighed er ministerkonferencen, som holder møde mindst hvert andet år.
De fleste af landende har en ambassadør (ofte en udenrigsminister) som ofte tager til Geneve til de daglige møder. WTO bygger på princippet om hvert land en stemme.
Det daglige arbejde varetages af fire organer:
Det generelle råd, organet til overvågning af handelspolitik, organet til løsning af handelskonflikter samt komitéen for handelsforhandlinger (doha).

Tvistbilæggelsesorganet: anvendes til den vigtige del af det daglige arbejde om at løse handelskonflikter.

Doha-runden
Doha-runden skal munde ud i en omfattende aftale omkring nedbringelse af de mange forskellige handelshindringer, der stadig præger verdenshandelen.
I Doha-runden forhandler man om landbrugsstøtte, told, handel med tjenesteydelser, handel og udvikling samt intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS)