Stilistiske virkemidler

Når man analyserer en tekst er det en god idé at nævne nogle stilistiske virkemidler samt diskutere betydningen, forklare hvorfor forfatteren har brugt netop disse, og hvilken virkning de har på læseren.
At nævne nogle stilistiske virkemidler, er en nem måde at vise faglig dygtighed samt score en højere karakter.

Vi har her samlet en liste over stilistiske virkemidler:

Allegori: Billedlig fortælling – f.eks. Jesu lignelser
Anafor: Gentagelse af det eller de første ord i flere sætninger eller led.
Appelerende bydeform: Ofte til den elskede eller en guddom – f.eks: “min elskede, hør min bøn!”.
Besjæling: Døde ting får menneskelige egenskaber – f.eks. at græsset sang eller at stenene græd.
Citat: Direkte eller indirekte anvendelse af anden tekst eller udsagn.
Eufemisme: Formildende eller forskønnende omskrivning.
Fortrolige henvendelser: Læserhenvendelse, ved f.eks. jeg, vi, du..
Gentagelse: Skaber stemning og fastholder læseren på en bestemt synsvinkel.
Gåseøjne: Omkring ord med anden betyning, tvetydigt.
Historisk præsens: Man bruger nutidsformer, selv om det er sket – for at gøre det spændende.
Hyperbolsk: Overdrivelse
Indforståethed: Lader som om læserens og fortællerends standpunkt er ens – f.eks.: “som vi jo alle ved..”
Ironi: Der siges mindre, noget andet eller det modsatte.
Kliché: Forslidt ordvalg, død metafor – f.eks. “Nu træder du ind i de voksnes rækker..”
Kontrast: Modsætninger mellem ord, situationer, personer, motiver og temaer.
Litotisk: Underdrivelse
Metafor: Billedligt udtryk, hvor man erstatter selve sagen med et billede – f.eks. “straks koger blodet mig i hovedet”
Modsætninger: Kan være kontrastfyldte eller paradoksale.
Ordsprog: En fast vending, der udtrykker en leveregel eller erfaring, som man kan lære af
Parallele sætninger: Sætninger, der indholdsmæssigt er ens.
Pastiche: Efterligning af en kunstners eller kunstretnings stil.
Personifikation: Abstrakte ting får menneskelige egenskaber – f.eks. “døden slæbte sig af sted”.
Replik: Direkte, indirekte og dækket direkte tale.
Retoriske spørgsmål: Spørgsmål, som man ikke forventer svar på.
Sammenligning: Sammenligning mellem noget reelt og noget billedligt – f.eks. “Han kyssede med en energi som en roeknuser”.
Symboler: Noget der repræsenterer noget andet – f.eks. Duen symboliserer fred eller som uglen der symboliserer klogskab.
Synæstesi: En association fra et sanseområde overføres til et andet.
Udråb: Ord med koncentreret betydning, der giver indtryk af øjeblikkelighed.