Elektroniske nyhedsmedier

Offentlig og privat programvirksomhed

De offentligt ejede

De offentligt ejede tv og radiokanaler er bundet til at følge folketinget og derved offentlighedens interesser fordi de er finansieret af offentligheden selv via licensen. Dette kaldes en public service virksomhed.
De offentligt ejede tv og radiokanaler skal derfor lave programmer for alle, hvilket også inkludere for marginalgrupper og derved ikke kun programmer som henvender sig til den brede seer- eller lyttergruppe.
Samtidig med dette skal de offentligt ejede tv og radiokanaler forholde sig politisk neutralt til de emner der formidles og alle involverede parter i en sag skal have en fair behandling.

De privat ejede

En rent kommerciel tv-station indretter sin programvirksomhed efter markedsbehovet samt udbud og efterspørgsel.
De privat ejede har ofte svært ved at stille op mod de offentligt ejede kanaler da de ofte får et enormt kapital for at levere det der skal til. Dette viste sig blandt andet i et tilfælde i 2001 hvor TV3 blev nød til at lukke for pgrammet ”dagens nyheder” pga. at konkurrencen er for ulige.
Derfor er det svært at se det frie marked på det område med offentligt ejede kanaler når de får disse uretfærdige konkurrencefordele.

De elektroniske mediers nyhedsgenrer
TV og radio gør brug af samme journalistiske genrer som aviserne, men måden, det gøres på, er forskellig, fordi rammerne for medierne er forskellige. F.eks. kan en trykt avis ikke indeholde et helt pressemøde på omkring en time, det kan tv’et. Journalisterne i trykte aviser refererer derfor pressemødet, hvilket kan ændre på forståelsen af emnet. F.eks. kan en journalist fra Politiken gå efter vinklen på de sociale konsekvenser fra en spareplan hvorimod en fra børsen går efter det makroøkonomiske forhold. Derfor er det vigtigt at være kildekritisk!

Interviews
Ekspertinterviewet: Journalisten ”spiller” den nysgerige og sørger for at eksperten forholder sig i et normalt ordforåd så normale også kan forstå det personen udtaler sig om.

Partsinterviewet: Journalisten er kritisk, faktisk næsten anklagende overfor den der interviewes. Opgaven er at bore igennem for at få den interviewedes interesser frem og blotlægge personens motiver for at lytteren eller seeren selv kan tage stilling til værdien af hans argumenter.

Erfaringsinterviewet: Journalisten hjælper den interviewede med at få fortalt sin historie, kun hvor den interviewede begynder at halte, skal journalisten støtte personen videre.

Debatten: Journalisten er her blot ordstyrer, sørger for at emnet fastholdes, alle bliver hørt og at det er muligt at springe videre til et nyt emne. Rollen kan kaldes for spilstyreren.

Magasinprogrammer
Formålet er at nå en bestemt målgruppe med et bestemt stof. Det går ud på at gå bag om og dybere ind i en udvikling, som den kort fortalte eller viste nyhed ikke kan bringe. F.eks. programmer som kontant og horisont.

Radioreportage
Det gælder om at give lytteren en virkelighedsnær oplevelse der får lytteren til at føle at personen selv er tilstede. En radioreportage er god at fremvise før et interview for at sætte lytteren ind i sagen, miljøet og stemningen, derved har lytteren bedre muligheder for at forstå og følge med i interviewet.