Værdikæden og værdikæde analyse
En virksomheds værdikæde består af en række aktiviteter, der udføres for at produktudvikle, indkøbe, producere, markedsføre, levere og servicere virksomhedens produkt, som tilsammen skaber produktets værdi for kunden.Ved at foretage en værdikæde analyse, analyseres alle de led, der tilsammen skaber virksomhedens konkurrenceevne.
Værdikæden består af 9 aktiviteter, der hver for sig skaber værdi, og som skal sikre, at virksomheden tjener penge. Aktiviteterne er opdelt i:
- Primæraktiviteter
- Støtteaktiviteter
Værdikædens primæraktiviteter omfatter virksomhedens hovedaktivitetsområder, der alle har til formål at medvirke i processen med at fremstille den ydelse, som leveres til kunden.
De fem primæraktiviteter er:
Indgående logistik: Omfatter modtagelse og lagring af de inkøbte råvarer og komponenter.
Produktion: Består af designudvikling og de aktiviteter, der omdanner de indkøbte råvarer og materialer til færdigvare.
Udgående logistik: Omfatter aktiviteter som odremodtagelse, pakning af de bestilte varer samt den fysiske distribution af varen til kunden.
Markedsføring & salg: Består af en række aktiviteter der har til formål at få kunderne til at købe produktet. Sammenfattende kan vi sige, at disse aktiviteter svarer til parametrene: produkt, pris, promotion og dristribution.
Service: Omfatter de aktiviteter der skal sikre at kunden får den fulde værdi af det købte produkt. Service kan f.eks. omfatte kundevejledning, installation og reparation.
Værdikædens primæraktiviteter kan opdeles i:
- Upstream-aktiviteter
- Downstream-aktiviteter
Virksomhedens upstream-aktiviteter omfatter de 3 første primæraktiviteter: indgående logistik, produktion og udgående logistik.
Værdikædens downstream-aktiviteter omfatter primæraktiviteterne markedsføring og salg samt service. Downstream-aktiviteterne vedrører de aktiviteter, der følger efter at produktet er færdigproduceret.
Støtteaktiviteterne i værdikæden har til formål at koordinere værdikædens hovedaktiviteter. Støtteaktiviteterne omfatter funktionerne: Infrastruktur, menneskelige ressourcer, teknologi og indkøb.
De fire støtteaktiviteter er:
Virksomhedens infrastruktur: Infrastruktur omfatter aktiviteter der støtter de øvrige værdikædeaktiviteter. Organisationsstruktur, ledelse, planlægning, økonomistyring og finansiering er eksempler på sådanne infrastrukturaktiviteter.
Menneskelige ressourcer: Menneskelige ressourcer består af virksomhedens ledelse og øvrige medarbejdere. Denne støtteaktivitet har bl.a. til formål at sørge for rekruttering af medarbejdere og sikre veluddannede og motiverede medarbejdere.
Teknologi: Teknologi omfatter produktionsudstyr, produktionsprocesser og lokaler.
Indkøb: Indkøb består f.eks. af fastlæggelse af indkøbskvantum og valg af leverandører samt ordreafgivelse for alt, hvad der skal indkøbes i virksomheden.
Ved at analysere hver enkel aktivitet i en værdikæde analyse, analyseres alle de led, der tilsammen skaber virksomhedens konkurrenceevne.
Dine noter kan hjælpe mange!
Har du nogle gode noter liggende, som du gerne vil dele med dine medstuderende?
[contact-form-7 id="1345" title="Upload noter"]