Produktionsstyring

Produktionsstyring omfatter de aktiviteter, som styrer de processer, der omdanner råvarer og komponenter til færdige produkter. Produktionsstyringen varetages af virksomhedens produktionsafdeling.

De grundlæggende tre produktionsformer

Enkeltstyksproduktion (ordreproduktion)
Enkeltstyksproduktion er karakteriseret ved at virksomheden først producerer, når kunden har afgivet en ordre. Med andre ord produceres der en vare efter de specifikationer som kunden giver.

F.eks. arkitekttegnet hus, containerskib, banklån og specialbygget maskine
Ulemper: en dyr produktionsform med mange opstartsomkostninger til design osv. – kræver meget tid

Serieproduktion
Ved serieproduktion fremstillen en enkelt vare i små serier. Det er oftest standardiserede produkter såsom sko og drikkedunke. En produktionsserie går oftest i gang på baggrund af salgsprognoser (push-styring).
F.eks. tøj, is, sko, cykler og biler

Fordelen er en høj produktivitet til lave omkostninger samt at det er en relativ enkel produktion når først maskineriet er sat op.
Risikoen er at man producerer for meget som man ikke kan få solgt og virksomheden derved binder likviditet til et for stort færdigvarelager.

Procesproduktion
Procesproduktion er en produktionsform, hvor produktionen af en vare foregår gennem en flydende proces. Det foregår oftest på lukkede produktionsanlæg, hvor man ikke har mulighed for at se de producerede varer – produktionen finder sted i lukkede rør. Produktionsapparatet er tilpasset det enkelte produkt, så der ligger en relativ høj investering i produktionen og en stor og stabil produktionsvolumen over lang tid er derfor nødvendig.
F.eks. benzin, cement, sukker og elektricitet

Fordele: Der produceres ofte nødvendighedsvarer som altid kan afsættes
Ulemper: Man skal op på en stor mængde før det kan svare sig (kræver store investeringer og opstartsomkostninger)

Serie- og procesproduktion går nogle gange under navnet masseproduktion, eftersom det er standardvarer der produceres.

Produktionsstyringssystemer

MRP: MRP er et produktionsstyringssystem, der tager udgangspunkt i virksomhedens salgsprognoser. (push-styring) (MRP = Manufacturing Ressource Planning). MRP er mest anvendelig til standardiserede produkter, der sælges på stabile markeder, eftersom der i praksis er en vis usikkerhed omkring salgsprognosernes evne til at ramme det realiserede salg nøjagtigt.
Push styring (trykstyring)
Push-styring går ud på at man har en salgsprognose som man producerer efter.

Just in Time (JIT)
Just in Time er et produktionsstyringssystem, der med udgangspunkt i modtagne kundeordrer leverer produkter på rette tidspunkt, i rette kvalitet, i rette mængde og på det rette sted. Just in Time bygger på en tankegang om, at udelade alle aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden, samt at produktionen først igangsættes, når kundens ordre modtages i salgsafdelingen. Just in Time er et helhedskoncept, som omfatter produktions-, indkøbs- og distributionsstyring.
JIT bygger på pull-principet.

Pull styring (trækstyring)
Pull-styring går ud på at kunderne trækker varerne gennem virksomheden, altså man producerer efter kundebestillinger.

JIT systemet indeholder bl.a. følgende 4 elementer:
–       Kanbankort
Kanbankortet benyttes til at give tilbagemeldinger fra ét operationssted til et andet i JIT. Kanbankortet er i dag erstattet af IT-værktøjer og intranet fremfor kortet i papir-form.
–       Tæt leverandørsamarbejde
Et tæt leverandørsamarbejde er nødvendigt for at forsyninger af råvarer og komponenter foregår i et jævnt flow i produktionen. Det vil derfor ofte være baseret på single sourcing og rammeaftaler.
–       Hurtig produktionsomstilling
Virksomheden vil få mange produktionsskift, da der ikke som i MRP produceres i større serier, men i stedet i mindre serier efter specifikke kundeordrer.

Her indgår SMED-metoden (Single Digit Minute Exchange of Die) – metoden har til formål at reducere omstillingstiden af værktøjer og maskiner til produktion af et andet produkt. Metoden opdeler omstillingstiden i en udvendig- og indvendig omstillingstid.
Udvendig omstillingstid: dette omfatter det arbejde, der kan udføres, mens maskinen bearbejder et produkt. F.eks. kan det bestå i at hente værktøjer og materialer samt forberede selveomstillingsprocessen.
Indvendig omstillingstid: dette omfatter de omstillingsaktiviteter, som kun kan gennemsføres, når maskinen er stoppet.

–       Kvalitetscirkler
En kvalitetscirkel er en lille gruppe medarbejdere, der løbende overvåger virksomhedens produktionskvalitet og udarbejder forslag til forbedringer af metoder, procedurer og processer.

Produktionsplaner

Hovedplan: En hovedplan er en plan for virksomhedens salg, produktion, lager og indkøb, som typisk rækker 1 år frem i tiden. Hovedplanen udtrykkes i et antal enheder på måneds- eller kvartalsbasis. Formålet er at skab et overblik over konsekvenserne ved at gennemføre den forventede produktion. Konsekvenserne vedrører typisk følgende forhold:
–       Dækningsbidrag
–       Pengebinding i lagre
–       Indkøbsbehov
–       Likviditetsbehov
–       Kapacitetsbehov

Altså hjælper hovedplanen med at besvare følgende typer spørgsmål:
–       Kan virksomheden nå at fremskaffe indkøbte varer med lang leveringstid?
–       Har virksomheden tilstrækkelig likviditet?
–       Har virksomheden tilstrækkelig produktionskapacitet?

Produktionsplan
En produktionsplan indeholder en beskrivelse af de enkelte færdigvarer. Produktionsplanen viser primært omfanget af den planlagte produktion for et produkt, men viser desuden salgsprognosen og lageret for færdigvaren.

Detailplanlægning af materialebehov
For at foretage detailplanlægningen af materialebehovet vil der ofte være brug for følgende informationer:
–       Stykliste (Produktstruktur)
Styklisten er en oversigt over de komponenter, der indgår i en færdigvare

Lean

Lean produktion har som formål at undgå spild ved at reducere samtlige aktiviteter, der ikke skaber værdi for kunden.
Altså handler det om at skære de overflødlige dele af produktionsprocessen væk.
For at en virksomhed kan foretage lean produktion, er der 3 emner der bør fokuseres på:

– Gennemløbstid 
Ved gennemløbstid forstås den tid, der forløber fra den første produktionsproces starter i produktionssystemet, til varen er færdigproduceret og indgår i færdigvarelageret, eller er klar til levering til kunden. Jo kortere gennemløbstid jo bedre.

– Cyklus tid
Ved cyklustiden måles hvert enkelt trin i produktionsprocessen – fra et produkt er færdig med produktionsprocessen, til det næste produkt er færdig med produktionsprocessen. Jo kortere cyklus tid jo bedre.

– Operationstid (oppetid)
Ved operationstiden forstås det tidsrum, hvor maskinen rent faktisk benyttes til produktion. Det gælder om at udnytte den kapacitet, som virksomhedens maskiner har, optimalt.

De 7 spildtyper

Der er 7 særlige spild-typer i lean:

– Overproduktion
Der er tale om overproduktion, når der produceres for meget, eller når nogle produktionsprocesser gennemføres for tidligt. F.eks. giver det ikke værdi for kunden at det arkitekttegnede spisebords bordben er klar til montering 14 dage før, bordpladen er færdigproduceret

– Ventetid
Ventetid opstår i følgende tilfælde:
– Når materialer og værktøj ikke er klar til en produktionsproces
– Når processer og ansatte venter på, at en arbejdsgang afsluttes
Man benytter SMED-metoden til at reducere ventetiden.

– Lager
Lager af råvarer, varer under fremstilling eller færdigvarer skaber ikke værdi for kunden og bør derfor minimeres.  Helt at undgå lagre er i de fleste virksomheder urealistisk, da der vil være stor risiko for, at leveringstiden bliver øget mere, end kunderne vil være villige til at acceptere.

– Genbearbejdning
Genarbejdning er når en del af produktionsprocessen skal gennemføres igen på en vare, fordi resultatet af processen ikke er tilfredstillende.

– Kassation af varer
Når varer kasseres, er der tale om spild. Dette giver naturligvis ingen værdi for kunden. Kassation af varer kan skyldes problemer i produktionsprocessen, eller at medarbejderne ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre de relevante arbejdsprocesser.

– Processpild
Processpild er i de tilfælde, hvor f.eks. en maskine ikke benyttes tilstrækkeligt – og dermed har en lav operationstid.

– Transport
Transport af varer og komponenter er i et vist omfang nødvendigt. Det drejer sig dog om at minimere afstanden mellem produktionssteder, så der ikke opstår unødvendig transport.