Kriminalitet og retsvæsen

Domstolene

Selvstændige domstole er en del af det demokratiske fundament i vores samfund.
De danske domstole er opbygget med tre niveauer, som man også kalder instanser:
Byretten: Byretten tager sig af de mindre sager, og der findes i alt 24 byretter rundt omkring i Danmark.
Landsretten: Landsretten tager sig af appelsager fra byretterne. (en sag kan altid appelleres mindst en gang)
Der er en landsret i Viborg (vestre landsret) og en i København (Østre Landsret)
Højesteret: Tager sig udelukkende af principielle sager, der er appelleret fra landsretten.
Der er en højesteret i København.
Dommerne: Der er to slags dommere i det danske retssystem. De ”professionelle” dommere, der alle er uddannede som jurister, og desuden lægdommere. Lægdommerne kan enten være domsmænd i mindre alvorlige retssager og nævninge i de alvorligste sager.

Retssikkerhed:

• Man kan altid appellere, hvis man er blevet dømt for en forbrydelse
• Retssager er offentlige
• Der må ikke gå mere end 24 timer efter at man er blevet arresteret, før man skal stilles for en dommer. Det kaldes grundlovsforhør
• Det er anklageren, der skal bevise, at man er skyldig. Det er vigtigt i et demokrati, at det ikke er en selv der skal bevise sin uskyld
• I helt ekstraordinære situationer kan man få sin sag taget op igen, selv om man er blevet kendt skyldig. Det sker ved ”den særlige klageret”
• Politiet må ikke trænge ind i vores bolig uden en dommerkendelse

Straftyper

Dommerne i Danmark kan idømme følgende former for straf:

• Bøder: Ved mindre strafovertrædelser eller ved førstegangsforbrydelse, kan den anklagede måske slippe med en bøde.
• Elektronisk fodlænke: Ved denne type straf får den dømte heller ikke kontakt med andre i det kriminelle miljø. Desuden kan personen passe arbejde og skole, og man kan holde personen væk fra steder, hvor den dømte kunne bliver fristet til nye lovovertrædelser.
• Samfundstjeneste: Samfundstjeneste går ud på at den dømte skal yde samfundet en tjeneste ved at arbejde f.eks. i et vist antal timer f.eks. 100 timer på et museum. Den dømte bruger derved sin tid på fornuftigt arbejde i stedet for at komme ud til andre kriminelle i fængslerne
• Fængsel: Fængsel kan variere fra få dages fængsel til livsvarigt (16år) fængsel.
• Betinget straf: Ved første gang at man bliver dømt for en forbrydelse som ikke er alt for alvorlig, er der mulighed for en betinget dom. Det betyder at man får en ekstra chance. Man skal ikke afsone sin straf, hvis man ikke begår en ny indenfor en vist fastsat tidsgrænse. Hvis man derimod gør dette, bliver den betingede dom lagt oven i den nye straf.

Straffrihed
Pt. Kan man ikke straffes vis man er under 15 år. Hvis man dog begår en alvorlig forbrydelse og man er under 15 år, bliver man sandsynligvis anbragt på en institution. Man kan heller ikke idømme personer, der er psykisk syge, en fængselsstraf. I stedet anbringes de på en institution for psykiatriske patienter under forvaring, og de bliver først løsladt fra institutionen, når de ikke længere skønnes at være farlige for deres omgivelser