Blandt de fleste økonomer er der nogenlunde enighed om, at fri handel mellem landene øger velstanden for alle involverede lande. Dels fordi landene vil specialisere sig i den produktion, de er relativt bedst til (de komparative fordele). Dels fordi, at landene får større markeder at afsætte deres varer på. Dette giver bedre muligheder for at udnytte stordriftsfordele. Og dels fordi fri handel øger konkurrenceevnen, og herved frasorteres de ineffektive virksomheder. Konklusionen er at fri handel øger velstanden i kraft af større produktion, billigere varer og endelig et større og mere varieret udbud af varer.
Frihandelsområde/frihandelsaftale: Her beslutter en gruppe lande helt at fjerne told og importbegrænsninger indbyrdes. Hvert land bibeholder samtidig sin oprindelige told og importbegrænsninger over for lande uden for samarbejdet. Konsekvensen af at de forskellige lande har forskellige toldsatser til lande uden for samarbejdet er f.eks. at en bilhandler fra Norge hellere købe en bil fra Island end direkte fra USA hvor den importeres fra, fordi Island her har en lavere toldsats. Derfor opererer man med oprindelsesregler.
Oprindelsesregler: Et produkt kan kun eksporteres toldfrit til et andet medlemsland i frihandelsområdet, hvis en procentdel af produktet er produceret i landet (dvs. Har sin oprindelse i landet).
Toldunion: I en toldunion har en gruppe lande – udover at have afskaffet den indbyrdes told – oprettet fælles told over for landene uden for toldunionen. Med andre ord er man gået et skridt videre end frihandelsaftalen. EU er det mest kendte eksempel på en toldunion. Også den sydamerikanske handelsorganisation Mercosur (med Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina) er en toldunion.
Fællesmarked: Selvom en gruppe lande har afskaffet tolden indbyrdes (toldunionen), er dette ikke nok til, at handelen foregår frit. I et fællesmarked har landene fjernet de tekniske handelshindringer ved f.eks. at vedtage ensartede regler i alle landene (harmonisering). Samtidig har man vedtaget at der skal være fri bevægelighed for produktionsfaktorer, såsom kapital (f.eks. at man frit kan etablere en virksomhed eller investere) og arbejdskraft.
Altså er et fællesmarked en gruppe lande, der har indført fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.
Økonomisk union: I en økonomisk union er det lande der samarbejder om den økonomiske politik. Dvs. Landene koordinerer bl.a. deres finans- og pengepolitik. F.eks. skal landene være enige om, hvorvidt der skal sættes ind mod arbejdsløsheden, eller om man hellere skal gøre noget ved inflationen, betalingsbalancen osv.
Det enkelte land skal i en økonomisk union afgive en del af sin selvbestemmelsesret.
EU er en økonomisk union, som Danmark deltager i med ØMU’ens 2. Fase.
Monetær union: I en monetær union har landene afskaffet deres nationale valutaer og i stedet indført en fælles valuta. Med fælles penge indebærer dette, at der også føres fælles penge- og valutapolitik. Desuden oprettes der en fælles centralbank (nationalbank).
Protektionisme: Den situation, hvor et land beskytter sin indenlandske produktion. (protect = beskytte) Formålet med protektionisme er at beskytte de hjemlige erhverv fra den udenlandske konkurrence.
De mest anvendte handelshindringerne som man bruger for protektionisme er:
– Told
Told er en afgift, der pålægges importerede varer.
Der er to særlige former for beregning af told:
Styktold: En fast afgift pr. vareenhed, dvs. Et fast beløb pr. stk.., pr kg. Mv.
Værditold: Tolden beregnes som en fastsat procent af varens værdi.
Der er fire særlige grunde for told:
Finanstold: Finanstold er når tolden bruges til at skaffe indtægter til staten – på linje med andre skatter og afgifter. Finanstold bruges oftest på udenlandske nødvendighedsvarer, som forbrugerne køber uanset hvad (uelastiske varer).
Beskyttelsestold: Beskyttelsestold anvendes for at beskytte den indenlandske produktion. Tolden gør udenlandske varer dyre, for at gøre hjemmeproduktionen bedre i konkurrencen.
Antidumpingtold: Denne form for told bruges hvis varer sælges under den pris de sælges til på landenes hjemmemarkeder, så kan man svare igen ved at pålægge varerne antidumpingtold.
Udligningstold: Udligningstold bruges hvis der er unfair konkurrence pga. lande dumper priserne på deres varer pga. Støtte fra staten.
– Importkvoter
Med toldsatser kan man indirekte påvirke handelen. Men hvis man mere direkte ønsker at styre importen, gøres dette ved at indføre importkvoter. Her går man efter at indføre en direkte maksimumsgrænse for, hvor meget der må indføres af en given vare.
– Tekniske handelshindringer
Man taler om tekniske hindringer, hvis eksport til et land kræver:
– At der skal ændres på produktet, emballagen, etiketten mv. For at kunne afsætte det i det pågældende land, eller:
– Hvis importlandet kræver yderligere testning eller godkendelse ud over, hver der kræves i producentlandet.
– Statsstøtte
I stedet for at beskytte sig imod konkurrence fra de udenlandske konkurrenter, kan man også vælge at støtte de hjemlige eksporterhverv mere direkte ved, at staten går ind og støtter dem med tilskud.
– Køb lokalt
Flere lande har i de seneste år stillet krav til deres offentlige virksomheder om at anvende lokale leverandører. F.eks. at man forlanger, at når et offentligt kontor indkøber kontorinventar, så skal de være produceret i hjemlandet, dvs. Lokalt.
Dine noter kan hjælpe mange!
Har du nogle gode noter liggende, som du gerne vil dele med dine medstuderende?
