Sproghandlinger

Handlinger er ikke blot noget, vi foretager, når vi gør noget rent fysisk som at cykle, gå, male eller slå græs. Vi handler også, når vi taler og skriver. At bruge sprog er at handle. Vi aftaler noget, vi lover hinanden noget, vi truer nogen, vi hilser på hinanden, eller vi opfordrer nogen til at gøre no-get. Vi benytter os af såkaldte sproghandlinger. De fleste kommunikative handlinger vi foretager, uanset om det er i tale eller på skrift, har karakter af sproghandlinger. Lad os se på tre sætninger:

– Jeg laver lektier

– Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn

– Jeg lover at komme i morgen

De sidste to sætninger indeholder meget tydelige eksempler på sproghandlinger, idet de faktisk, når de udtales, udfører den handling, de siger, de gør. Når præsten siger ”Jeg døber dig”, så døber han rent faktisk barnet. Når jeg siger, ”jeg lover at komme i morgen”, så lover jeg det rent faktisk, uanset om jeg kommer eller ej. De to sætninger indeholder såkaldte performative verber, som netop er kendetegnet ved at de gør det, de siger de gør. ”Døber” og ”lover” er performative ver-ber, og der findes mange flere af slagsen, f.eks. ”oplyser”, ”mener”, ”tror”, ”indrømmer”, ”benæg-ter” osv.

Ser vi nu på den første sætning, så forholder det sig lidt anderledes med den. Når jeg siger, at ”jeg laver lektier”, så sker der ikke automatisk det, at mine lektier bliver lavet. Gid det var så vel, vil nogen måske sige, men sætningen ”Jeg laver lektier” udfører ikke, som de to andre sætninger det, den siger, den gør. ”laver” er ikke et performativt verbum. Alligevel er det en sproghandling og for at gøre den lige så tydelig som de to andre, må vi formulere den lidt om og tilføje et performativt verbum, som egentlig er underforstået i sætningen. Så hedder det: ”Jeg meddeler hermed, at jeg laver lektier”. Nu udfører sætningen det den siger, den gør. Den meddeler nemlig noget, og det uanset om jeg laver mine lektier eller ej. ”Meddeler” er netop et performativt verbum.

Når sætninger ikke eksplicit indeholder et performativt verbum, men har et underforstået, kan man undersøge, hvilken type sproghandling der er tale om ved at indsætte sætningen i følgende formel:

Jeg + performativt verbum i nutid + (dig) + (hermed) + forhold

Sætningen ”Jeg laver lektier” bliver indsat i formlen til ”Jeg meddeler (dig), at jeg laver lektier”.

 

Fem hovedtyper af sproghandlinger

Sproghandlingerne kan inddeles i fem hovedtyper alt efter hvilken handling de udfører. Som man vil kunne se, knytter der sig bestemte performative verber til hver type sproghandling.

1. De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger, hvor afsenderen giver udtryk for sin følelser og holdninger. Sproghandlingerne indeholder med andre ord en subjektiv vurdering.

– Performativer: Roser, accepterer, undskylder, udtrykker begejstring, udtrykker sympati, beklager, anerkender, mener, synes

– Eksempler: Du er god til at læse (roser), Jeg er ked af det jeg gjorde (undskylder), Jeg kan bedst lide den sorte kjole (mener/synes), Det er sent (synes), Jeg synes det er en god bog (synes), Kø-

benhavn er en stor by (mener), Ih, hvor er du smuk (begejstring), Du har ret i dit synspunkt (accep-terer, anerkender)

– Typiske tekster: digte, romaner, læserbreve, anmeldelser, politiske diskussioner m.m.

2. De handlingsregulerende sproghandlinger, hvor man forsøger at regulere modtagerens hand-linger eller sine egne.

– Performativer: Opfordrer, foreslår, fraråder, beder om, anmoder, anbefaler, forlanger, advarer, lover, samtykker, sværger, forsikrer, undskylder

– Eksempler: Jeg vil gerne bede om ro i salen (beder), Vil du stille dig derhen? (forlanger). Du skulle tage at prøve en tur (foreslår), Det der ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig (fraråder). Jeg kommer imorgen (lover)

– Typiske tekster: Love, opskrifter, brugsanvisninger m.m.

3. De informationsudvekslende sproghandlinger, hvor meddelelsens indhold af informationer, viden og oplysninger er i centrum. Sproghandlingerne kan efterprøves med hensyn til om de er sande eller falske, eller de fremsættes som om de er sande eller antages at være det.

– Performativer: Meddeler, indrømmer, oplyser, beskriver, benægter, fortæller, forklarer, fastslår, antager, tror, påstår, hævder, spørger efter viden, svarer på spørgsmål.

– Eksempler: Jeg hedder Hans (fastslår), Kjolen er rød (oplyser/fortæller/beskriver), Hvad dag er det i dag? (spørger), Det er mandag (svar), Jorden er flad som en pandekage (påstår, antager), Jeg snød (indrømmer), Jeg tror det er en god bog (tror), Jeg kommer i morgen (meddeler),

– Typiske tekster: Nyhedsartikler, videnskabelige artikler, rejsebøger m.m.

4. De rituelle sproghandlinger, hvor man udtrykker forskellige sociale konventioner.

– Performativer: takker, lykønsker, døber, dømmer, gifter, udnævner, erklære, ansætter, sværger, forfremmer, tilgiver, bandlyser, forbander

– Eksempler: Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn (døber), Til lykke med din fødselsdag (lykønsker), Jeg slår op (erklærer). Det passer, på ære (sværger), Du er ansat (ansætter)

– Typiske tekster: Takkekort, religiøse bønner, lejlighedstaler, smalltalk

5. De samtalestrukturerende sproghandlinger, hvor den talende regulerer samtalen med hensyn til hvor langt den er nået og hvad der videre skal ske. Desuden brugen disse sproghandlinger til at skabe og opretholde kontakten i en samtale

– Performativer: Hilser, Indleder, afslutter, opsummerer, udtrykker interesse, tager ordet, under-streger, kommenterer, konkluderer, afrunder, styrer hvem der skal tale

– Eksempler: Hej! (hilser), Mojn! (hilser), Er det sandt? (udtrykker interesse), Nej, da (udtrykker interesse), Det jeg nu siger er vigtigt (understreger), Nu skal du bare høre (indleder), Det jeg hidtil har sagt skal I ikke lægge for meget i (opsummerer), Jeg er godt klar over at jeg ikke er den fødte taler (kommenterer eget sprog), Har du mere at sige? (styrer hvem der skal tale), Okay, vi ses (af-slutter)

– Typiske tekster: videnskabelige afhandlinger, uformelle samtaler m.m.

 

Øvelse til Sproghandlinger

– Jeg hedder Per

– De informationsudvekslende sproghandlinger

– Det er en god film

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Husk det næste gang du kommer

– De handlingsregulerende sproghandlinger

– Thisted ligger nord for Limfjorden

– De informationsudvekslende sproghandlinger

– Der er 179 medlemmer af Folketinget

– De informationsudvekslende sproghandlinger

– Det er måske et resultat af den globale opvarmning

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Vil du siger mere?

– De samtalestrukturerende sproghandlinger

– Aarhus har 400.000 indbyggere

– De informationsudvekslende sproghandlinger

– Jeg synes klokken er mange

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Der er meget at se til i mit job

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Hun er dygtig til at slå søm i

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Jeg er så ked af det i dag

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Jeg mener, at Thisted ligger nord for Limfjorden

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger

– Jeg tror der er en sammenhæng mellem rygning og kræft

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger / De informationsudvekslende sproghand-linger

– Hva’ så dér

– De samtalestrukturerende sproghandlinger

– Det ser ud til at det bliver regn

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger / De informationsudvekslende sproghand-linger

– Lad det aldrig ske igen

– De handlingsregulerende sproghandlinger

– Forstyr mig ikke

– De handlingsregulerende sproghandlinger

– Skal jeg hjælpe dig?

– De samtalestrukturerende sproghandlinger / De handlingsregulerende sproghandlinger

– Jeg kan desværre ikke komme

– De informationsudvekslende sproghandlinger / De følelses- og holdningsudtrykkende sproghand-linger

– Vil du tage opvasken?

– De samtalestrukturerende sproghandlinger / De handlingsregulerende sproghandlinger

– Jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk

– De rituelle sproghandlinger

– Hm

– De følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger / De samtalestrukturerende sproghandlin-ger