Produkt: Et produkt er det, en virksomhed tilbyder et marked, og som opfylder et behov hos en målgruppe.
Kvalitet: Kvalitet er et udtryk for et produkts evne til at opfylde kundens forventninger til produktet.
Der er tre forskellige kvalitetsdimensioner:
Funktionel kvalitet (funktionelle egenskaber): F.eks. en pc’s hastighed på internettet eller en shampoos evne til at vaske håret rent.
Smagsmæssig kvalitet (Smagsmæssige egenskaber): Udseende, farve og design. F.eks. en notebooks facon og farve.
Imagemæssig kvalitet (Imagemæssige egenskaber): Imagemæssige egenskaber karakteriseres ved den prestige der er i produktet – det kan f.eks. være prestigen i at eje et Rolex ur.
Tillægsydelser: Egenskaber der hverken er funktionelle eller smagsmæssige, men som alligevel betyder noget for forbrugerne. F.eks. en notebook, kan være navnet.
Produktlinje: En produktlinje er en gruppe produkter, der dækker det samme behov hos forbrugerne.
Sortiments bredde: Et sortiments bredde viser hvor mange og hvilke produktlinjer virksomheden fører.
Sortiments dybden: Sortimentets dybde viser hvor mange produktvarianter der er i produktlinjerne.
Komplementære produkter: Ofte mersalgsvarer, såsom låg til gryder, smør og pålæg hos bageren osv. – Produkter der hører naturligt sammen og som supplerer sortimentet.
Substituerende produkter: Produkter der kan erstatte hinanden i en forbrugssiuation. F.eks. Pepsi og Coca Cola.
Dine noter kan hjælpe mange!
Har du nogle gode noter liggende, som du gerne vil dele med dine medstuderende?
[contact-form-7 id="1345" title="Upload noter"]