PLC kurven (Product Life Cycle) bygger på en teori om at de fleste produkter gennemløber en livscyklus, der omfatter fire faser:
Introduktion, vækst, modning og nedgang. Modellen bruges altså når man skal analysere et produkts livscyklus.
Man betrager et produkts salg over tiden, og ser på hvordan forløbet udvikler sig – dette forløb kaldes produktlivscyklus (PLC kurven).
Som man kan se på illustrationen af PLC kurven i bunden, så viser den orange linje, hvordan afsætningen (stk.) af et produkt i starten vokser meget langsomt, hvorefter afsætningen stiger kraftigt. Derefter når afsætningen sit maksimum, og herfra begynder afsætningen ifølge modellen at falde. Dette er som sagt produktets livsforløb.
Der er forskellige kundegrupper, indenfor de forskellige faser i produktets livscyklus:
Introduktion: “Innovatorer”
– Dristig og villig til at tage en risiko
– Høj social status og veluddannet
Vækst: “Tidlige acceptanter”
– Besidder anseelse og er trendsætter
– Høj status
– Indkomst over middel
Vækst/modning: “Tidlig majoritet”
– Status højere end gennemsnittet
– Overvejer nyheder før køb
Modning/nedgang: “Sen majoritet”
– Status under gennemsnittet
– Lidt skeptisk over for nyt
– Skal presses af omgangskredsen
Nedgang: “Efternølere”
– Lav social status
– Traditionsbunden og forsigtig
– Prisen spiller en afgørende rolle
Dine noter kan hjælpe mange!
Har du nogle gode noter liggende, som du gerne vil dele med dine medstuderende?
[contact-form-7 id="1345" title="Upload noter"]